Sne og rabalder, det' Idre Fjäll der kalder!

Velkommen - til dig som er på vej i sneen, til dig som drømmer om en tur i sneen og til dig som bare er nysgerrig omkring hvad der sker i sneen - det er direkte, og det er i Idre Fjäll det sner.

Jeg hedder Louise og er Team Benns' udsendte her på stedet. Jeg er 25 sne-vintre gammel, uddannet pædagog - og nu også en del af Danmarks bedste guide-team. Jeg har stået på ski siden jeg som 17-årig vovede mig hovedkulds ned ad en (meget) stejl og (meget) smal rød piste et sted i Frankrig og har været forelsket lige siden. Senest er jeg også begyndt at prøve kræfter med den flyvende, svævende fornemmelse som ER snowboardet.

Her på siden vil du hver uge kunne læse alt om hvad der rører sig på Fjället. Heriblandt hvilke arrangementer der kommer til at løbe af stablen, hvordan ski-vejret arter sig, opdateringer på ugen der gik, billeder, tanker fra livet som ski-guide og meget andet.

Idre Fjäll er et meget familievenligt område. Alle pister er godt forbundet og ender stort set det samme sted. Her er masser af blå og grønne pister til nybegynderen, men til eksperten findes der heldigvis en del sorte pister også -ikke mindst kan vi prale af at husere nordens stejleste piste "Choken" som i år er vært for World Cup i Speed skiing.
Her på Idre Fjäll har børnene deres eget land, Aske-land, hvor man kan rende ind i den søde og rare ren Aske. Aske er så heldig, at han fylder 10 år i år og det fejrer han hver torsdag, hvor alle børn som besøger Idre Fjäll er inviteret.
Nok står ferie i Idre Fjäll i familiernes og børnenes tegn. Men er du til en øl og dans på bordene efter de hårde strabadser på pisterne, så er der også lys forude. På "Utsikten" er der afterski hver dag...og køen, der emmer af fest-stemte skifolk, rækker langt ud på det sne-klædte torg. Idre Fjäll har i sandhed noget til enhver smag.

Tilbage er der kun at sige, til dig som er på vej i sneen: Jeg glæder mig til at se DIG.
Og til dig, som enten drømmer om en tur i sneen eller som bare er nysgerrig: NU er NU og NU er SNE-tid. Hvad venter du på?

Vi ses i sneen

/Louise

Idre Fjäll 09/10

Latest Photo Album

Idre Fjäll 09/10

Updated 18 March 2010

View full map

Local time: Tuesday 06:27

Latest Blog Entry - Thursday, 18 March 2010

Idre Fjäll, Sweden

Idre Fjäll, Sweden

Så er endnu en uge slut. En uge med meget få, men glade, gæster som har nydt sneen og det milde vejr. Jeg sagde det sidst, og jeg siger det igen, det ér jo blevet forår på Fjället. Nu mangler vi bare en lille smule forårs-sne og så er det helt perfekt :)

Sæson… Read more »