Bad Gastein, Austria

Tuesday 30 September 2008

Mit første besøg i Bad Gastein blev sammen med efterksolen - og jeg var straks solgt.

Kombinationen af en by med formiddabelt skiløb, wellness, afterski og en helt fantastisk alpestemning var den absolut ultimative destination for mig.

Hver gang jeg kommer tilbage dertil føler jeg mig hjemme!

Bad Gastein ligger inde i en dal ved navn Gasteinertal, her fordeler pisterne sig på begge sider. Skiløbet er alt fra hyggelige skovstier til styrtløb. Derudover er det et sandt paradis for snowboardere.

Skiområdet er delt op i 5 anlæg bestående af: Dorfgastein/Grossarl, der er tiltænkt begynderne samt de letøvede med de lækre brede boulevarder. Herefter vil jeg anbefale Bad Hofgastein og Bad Gastein til den middeløvet skiløbere, hvor jeg selv har lært at stå på ski. Et lettere krævende område med mange udfordringer. De to områder er bundet sammen af en lift.
Til de øvede er Sportgastein helt fantastisk - området er ikke så stort, men super godt! Det er også her det virkelig paradis for snowboarderne er placeret.

Generelt er området forholdsvis krævende, men det kan også bruges til nybegyndere.

Efter en god skidag, hvor humøret er i top, er der super afterski. Et sted man bare må opleve er en lille bar på vej ned fra Stubnerkogelliften, hvor den berømte, alkoholiserede musiker spiller op til sang og dans. Udover det, er der et utal af muligheder for afterski og en god bytur!

Hvis man på tredejdagen er rigtig øm i nogle muskler, man slet ikke aner man har efter skiløbet, vil jeg helt sikkert anbefale Felsenthermen, der er et stort wellnessområde. Der er alt fra varme udendørsbade, man bare må opleve - at sidde i badetøj i frostgrader med sne omkring sig er en helt unik oplevelse, til sauna og afslapningslokaler.

Ellers er det at anbefale en gåtur i den meget charmerende by.

Efter denne helt fantastiske salgstale er der vidst ingen der kan være i tvivl om at mit hjerte er solgt - dette er en destination jeg vil komme tilbage til år efter år.

Jeg kan kun abefale at prøve det og opleve byen, der ligger i flere niveauer med dens helt unikke charme, hyggelige stemning og det fantastiske skiløb.

God fornøjelse.

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Rate this blog entry: