Blogindlæg fra Timm Vladimir & Katrine Engbergs rejse til Dansk Vestindien med Team Benns

BLOG 1

Ankomst til Dansk Vestindien

De fleste mennesker har vist en indre toptre over deres ultimative drømmedestinationer; steder, der SKAL opleves, hvis livet skal være fuldendt. De Dansk Vestindiske øer har altid været på min liste. Kombinationen af Caribien og dansk historie - bountystrande lige ved Kronprinsessegade - lyder surrealistisk og aldeles vidunderligt. Og nu skal vi opleve det! De næste to uger skal Timm og jeg øhoppe mellem St. Thomas, St. John og St. Croix, Danmarks gamle tropekolonier, som vi i 1917 solgte til USA. I dag hedder de US Virgin Islands og har status som en slags protektorat; amerikansk ejendom med egen guvernør men uden stemmerettil det amerikanske senat. For mig lyder det ikke stort anderledes end en koloni, men hvad ved jeg?

Vi rejser med vores 15 måneder gamle søn, Cassius, så vi vælger at udvide mellemlandingen i Atlanta til en overnatning på motel for at bryde rejsen lidt op. Men faktisk er turen slet ikke så lang og besværlig som frygtet. Før vi ser os om, er vi i St. Thomas lufthavn og stiger ud af flyet til tonerne af glad calypsomusik. Ankomsthallen er fuld af steel drums og dansende børn. Vi opdager hurtigt, at de står der til ære for nogle hjemvendte soldater, som er med samme fly som os, men vinyder den caribiske velkomst alligevel. Stemningen bliver kun forstærket, da vi opdager, at vores transfer til hotellet Windward Passage foregår i en åben bus med træbænke, hvor vi kan sidde i solskinnet og se ølivet suse forbi. Eller rettere kravle. For tempoet på øen er "island time" og det betyder, at man lige så godt kan lægge sin europæiske utålmodighed i ankomsthallen og i stedet nyde den afslappede stil.

Mens vi tjekker ind overhører vi et par af de lokale hilse på hinanden med et "How' you looking?" og svaret "I looking good" på deres skønne, syngende "island"-dialekt. Det bliver vores standardhilsen til hinanden resten af ferien.

Billede: Charlotte Amalie set fra oven